Finansiering C

Finansiering C

I finansiering C beskæftiger du dig med virksomhedens finansielle beslutninger og adfærd i forhold til udviklingen i omverdenen.

I faget finansiering på C-niveau beskæftiger du dig bl.a. med virksomhedernes muligheder for at fremskaffe og anvende kapital bedst muligt under hensyn til den prisdannelse, der finder sted på de internationale finansielle markeder.

Du får viden om finansielle institutioner og virksomheder og deres investeringsprodukter og lærer at bruge denne viden til at kunne diskutere og vurdere en virksomheds finansielle dispositioner, fx investeringsmuligheder.

I undervisningen gennemgås emner inden for bl.a. finansiering med henholdsvis egenkapital eller fremmedkapital, en virksomheds balancestruktur samt finansielle investeringer og markeder.

Undervisningen tilrettelægges med mindst én sammenhængende periode og veksler mellem forskellige arbejdsformer, bl.a. øvelser ud fra konkrete og afgrænsede finansielle problemstillinger.

It indgår som redskab i undervisningen, fx i forbindelse med casearbejde.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve, der afholdes på grundlag af et PBL forløb fra undervisningen og en opgave med et antal bilag. 

Eksamen varer ca. 30 minutter med ca. 30 minutters forberedelsestid.