Bioteknologi A

Bioteknologi A

I bioteknologi A tages der udgangspunkt i fagene kemi og biologi. Du får undervisning i såvel klassiske biologiske som klassiske kemiske emner.

Undervisningen i faget bioteknologi A tilrettelægges som et samlet forløb, der tager udgangspunkt i viden fra både biologi og kemi på C-niveau. Du lærer at arbejde praktisk og teoretisk med faget og får indsigt i de naturvidenskabelige metoder.

Bioteknologi spiller en væsentlig rolle inden for områder som sundhed og sygdom, fødevareteknologi, forædlingsamt biologisk og kemisk produktion på et bæredygtig grundlag.

Du lærer at analysere bioteknologiske problemstillinger ved brug af fagsprog og at beskrive cellers og stoffers opbygning. Du lærer også at udføre eksperimenter og undersøgelser ved hjælp af forskellige eksperimentelle arbejdsmetoder og at formidle dine resultater skriftligt og mundtlig.

Du får bl.a. undervisning inden for emneområderne:

  • Virus og cellers opbygning, funktion og vækst
  • Kemiske reaktionstyper og mængdeberegninger
  • Udvalgte uorganiske forbindelser og de organiske stofklasser, fx aminosyrer, alkoholer og carboxylsyrer
  • Enzymer og deres opbygning og funktion
  • Biokemiske forbindelser, fx proteiner og DNA samt biokemiske processer som fx fotosyntese
  • Genetikkens molekylære og cellulære grundlag, herunder principper for nedarvning og genetisk variation mv.
  • Menneskets fysiologi, herunder organsystemer, fordøjelsessystemet og menneskets forplantning
  • Immunsystemet, herunder vaccination, seksuelt overførte sygdomme og epidemier
  • Undersøgelse af et økosystem
  • Genteknologi, herunder gensplejsning og kloning

Undervisningen er tilrettelagt med både teoretisk undervisning og eksperimentelt arbejde i laboratorier. Du vil skulle deltage i gruppearbejde, projektarbejde og selvstændig opgaveudførelse.

I forbindelse med bl.a. det eksperimentelle arbejde, dataopsamling, modellering og visualisering bruger I forskellige it-værktøjer.