Psykologi B

I psykologi B får du grundlæggende redskaber til at analysere og reflektere over psykologiske forhold af både faglig og almen karakter.

I faget psykologi på B-niveau får du et indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normaltfungerende menneske. Du får bl.a. viden om menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø og kultur samt psykologiske og sociale forholds betydning for læring og motivation.

Undervisningens faglige niveau er det højeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.

Ud fra en kritisk holdning, lærer du at forholde dig til centrale psykologiske teorier og undersøgelser og at skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden. Du lærer også at vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd.

Du vil i undervisningen skulle gennemføre mindre former for feltundersøgelser og fremlægge resultatet både skriftligt og mundligt ved brug af et fagligt begrebsapparat.

Du får undervisning inden for følgende faglige områder:

  • Socialpsykologi
  • Udviklingspsykologi
  • Kognition og læring
  • Personlighed og identitet
  • Psykologisk metode

Der inddrages supplerende stof i undervisningen, som består af mindst et af områderne: sundhedspsykologi, klinisk psykologi, børne- og familiepsykologi, neuropsykologi, idrætspsykologi, mediepsykologi, arbejds- og organisationspsykologi, pædagogisk psykologi og retspsykologi.

Undervisningen er organiseret i temaer, og arbejdsformerne veksler mellem det lærerstyrede og det mere selvstændige arbejde. Du kommer til at gennemføre flere projektforløb og mindst et større produktorienteret projektarbejde, hvor du selvstændigt fordyber dig i en faglig problemstilling og laver mindre feltundersøgelser.

It indgår som et redskab i undervisningen, bl.a. i form af internetbaseret vidensøgning, formidling og it-baserede programmer med psykologifagligt indhold.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve.

Prøven foregår grundlag af et kendt tema med et ukendt bilagsmateriale. Prøven varer ca. 30 minutter, og du får ca. 24 timers forberedelsestid. I forberedelsen udarbejder du en synopsis, som du fremlægger til selve prøven, suppleret af uddybende spørgsmål fra din lærer.

Skolen kan beslutte, at man kan forberede sig i grupper, men eksaminationen er altid individuel.